- Forside
- Journal
- Parenthood
- 4 overtøjs-musthaves til børnehaven
2. Praktisk og fleksibelt termotøj
Et sæt vandafvisende termotøj med bukser og jakke er uundværligt i efteråret, når det endnu er for varmt til skitøj. Termotøj er åndbart og super nemt at bevæge sig i, men ikke så vandafvisende som regntøj eller skaltøj, så det er perfekt til de kølige dage uden regn. På dage med meget lidt regn eller hvor jorden er fugtig, kan termojakken kombineres med et par skalbukser.
3. Lag på lag med fleece og uld
Et fleecesæt er godt at sætte under regntøjet, så dit barn både er varmt og tørt. En god fleecejakke er også praktisk som kørejakke, da den holder barnet lun, men ikke er for tyk at have på under sikkerhedsselen.
Uldtøj som det inderste lag er ideelt vinteren igennem, da det er både åndbart og varmeregulerende. Vælg tætsiddende bukser og langærmede bluser i 100 % merinould, som er blødt mod kroppen og ikke kradser.
4. Hue og vanter
Musthaves man nogle gange kan glemme - huer og vanter til både efterår og vinter. En strikhue eller elefanthue i fleece er måske endnu for varm, så gå efter en tyndere hue som eksempelvis beanies i et tyndt jersey-materiale eller en elefanthue i merinould til de mindste børn. En tynd hue er også praktisk, da den kan bruges under cykelhjelmen på vej til og fra børnehaven.