Rejsen er booket, passene fundet frem, og forventninger hos både børn og voksne er på sit allerhøjeste. Det eneste, der mangler er bare liiige de tomme kufferter, der venter på at blive pakket. At pakke til en ferie med børn kan virke uoverskueligt - derfor har vi forsøgt at gøre det en smule nemmere med denne simple pakkeliste til ferien med børn.
Når man pakker tøj til en ferie, er det en god ide at tænke over at pakke noget, der kan bruges på forskellige måder og nemt kan mixes og matches, så man kan pakke så let som muligt. Derudover er det vigtigt at huske en varm trøje eller et par strømpebukser og lange bukser, hvis det skulle blive køligt om aftenen.
Download denne liste, og gem den ned på din telefon eller computer, eller print den ud og kryds af i hånden, når der skal pakkes til ferien.