Vilkår og betingelser
for POMPdeLUX Loyalty

Disse vilkår & betingelser er gældende fra 25/11-2022.

Det er vigtigt, at du læser POMPdeLUX Loyalty’s vilkår og betingelser igennem.

Henvendelser vedrørende POMPdeLUX Loyalty kan rettes til kundeservice på tlf. nr. 86787871 eller via e-mail: maildk@pompdelux.com.

Som medlem af POMPdeLUX Loyalty får du point og andre særlige fordele, herunder rabatter, når du køber varer på POMPdeLUX.com/da-dk/ eller via en af vores konsulenter.

Medlemskab af POMPdeLUX Loyalty

Du kan helt gratis melde dig ind i POMPdeLUX Loyalty på www.pompdelux.com/da-dk/pompdelux-loyalty
Efter tilmelding sender vi dig en velkomstmail med et link til din profil på pompdelux.com/da. Her vil du kunne indtaste navn og alder på dine børn, samt din fødselsdag.
For at du kan optjene point (se nedenfor) eller få adgang til andre POMPdeLUX Loyalty fordele, skal du logge ind med den mail, der er tilknyttet dit POMPdeLUX Loyalty medlemskab.
I forbindelse med din tilmelding skal du oprette en medlemsprofil, og samtidig skal du også skal acceptere betingelserne for medlemskab af POMPdeLUX Loyalty.
Vi sender dig automatisk påmindelser om, at du skal færdiggøre din profil på e-mail og evt. også via sms.
Du skal have et dansk mobilnummer og en e-mailadresse og være mindst 18 år for at være med i POMPdeLUX Loyalty. Er du under 18 år skal tilmeldingen ske med forældre eller værges godkendelse.

Er du konsulent for POMPdeLUX kan du ikke tilmelde dig POMPdeLUX Loyalty.

Du optjener point, når du shopper hos POMPdeLUX

Når du er medlem af POMPdeLUX Loyalty, optjener du point, når du handler POMPdeLUX på POMPdeLUX.com/da-dk/ eller via en af vores konsulenter i Danmark (dog ikke køb i vores outlet butik i Ringsted). For at du kan optjene point, skal du være tilmeldt POMPdeLUX Loyalty, samt være logget ind ved køb.
Du får mindst 1 point for hver krone, du køber for. Du optjener dog ikke point, af fragt og gebyrer.
Alle point bliver registreret på "Min side", og kan omsættes til en rabat, som kan anvendes når du køber varer på POMPdeLUX.com/da-dk/ (dog ikke i POMPdeLUX outlet i Ringsted)
Derudover får du adgang til en masse andre medlemsfordele som er beskrevet her: www.pompdelux.com/da-dk/pompdelux-loyalty

Hvis du er i tvivl, bare spørg

Du kan kontakte vores kundeservice på telefon: (+45) 8678 7871 eller via supportformularen, som du finder nederst i højre hjørne.

Point: regulering og udløb

Hvis du skal returnere en vare, du har købt i POMPdeLUX, vil dine optjente point fra den pågældende vare blive trukket fra din pointsaldo. Hvis du har betalt med point og penge – og returnerer en vare vil vi først returnere penge til din konto og derefter point til din POMPdeLUX Loyalty pointsaldo.
Dine point udløber 1 år efter at de er optjent. Vi husker dig på at bruge pointene, inden det er for sent.
Dine optjente og ubenyttede point bliver automatisk slettet hvis du melder dig ud. Se mere under ”Ændringer og udmeldelse” i disse vilkår og betingelser.
Læs mere om optjening af point her.

Din POMPdeLUX Loyalty medlemsside

Du logger ind på ”MIN SIDE” på POMPdeLUX.com/da-dk/ vha. din mailadresse og et selvvalgt kodeord. Her kan du blandt andet se og rette dine personlige oplysninger samt afmelde dit POMPdeLUX Loyalty medlemskab.
Du kan også se en oversigt over dine POMPdeLUX Loyalty point – hvornår de er optjent, hvornår de evt. er brugt, og hvor mange point du har her og nu, samt kvitteringerne fra dine køb hos POMPdeLUX.

Sådan kontakter vi dig

Vi kan kontakte dig på enten e-mail eller sms, som er tilknyttet din medlemskonto.
Vi kan for eksempel kontakte dig med målrettede tips, tilbud, spørgeskemaer, invitationer til konkurrencer og begivenheder samt information om nyheder og særlige kampagner, der vedrører vores produktsortiment og medlemsservices.
Vi sender dig altid e-mails fra e-mailadresserne: maildk@pompdelux.com eller pompdelux@email.pompdelux.com

Hvis du er i tvivl, kan du altid kontakte maildk@pompdelux.com. Vi vil aldrig bede dig sende os kontooplysninger, kodeord eller lignende fortrolig information via e-mail.

POMPdeLUX Produktanmeldelser

Ved indsendelse af en produktanmeldelse samtykker du til, at POMPdeLUX er berettiget til at anvende denne på POMPdeLUX.dk samt i generel kommunikation, herunder på sociale medier. Hvis du vedhæfter billeder, giver du også samtykke til, at POMPdeLUX kan anvende dine billeder i forbindelse med kommunikation på POMPdeLUX.dk og i generel kommunikation.

Vi vil gerne informere dig om, at du til enhver tid har mulighed for at afmelde dig produktanmeldelses-e-mails ved at følge afmeldingslinket, som du finder nederst i anmeldelsesmailen.

Alle anmeldelser belønnes med point – dog forbeholder POMPdeLUX sig retten til at afvise produktanmeldelser, slette optjente point og slette anmeldelser, der ikke overholder retningslinjerne, herunder manglende produktvurdering, uoverensstemmelser med det købte produkt og stødende sprogbrug.

Vi bruger cookies på pompdelux.com/da-dk/

Når du besøger www.POMPdeLUX.com/da-dk/, lagrer vi en eller flere cookies på din enhed hvis du har samtykket til cookies. En cookie er en lille tekstfil, der bruges til at genkende dig. Den lille tekstfil gør det eksempelvis muligt for os at indsamle information om din brug af vores hjemmeside, så vi altid kan forbedre din oplevelse på POMPdeLUX.com/da-dk/.
Læs mere om vores brug af cookies, og om hvordan du kan til- eller fravælge cookies i vores Cookiepolitik.

Ændringer og udmeldelse

Vi forbeholder os ret til at ændre vilkårene for optjening, udløb og brug af point, samt at ændre de øvrige medlemsfordele, herunder i form af udfasning af fordele og indførelse af nye fordele, hvilket kan få betydning for allerede optjente point. Vi kan tillige foretage løbende ændringer for så vidt angår vores behandling af dine personoplysninger. 
Vi forbeholder os retten til at regulere eventuelt fejltilskrevne point.
Væsentlige ændringer af POMPdeLUX Loyalty vil blive meddelt skriftligt på den oplyste e-mail med 1 måneds varsel. Dit medlemskab og alle optjente point vil derfor kunne anvendes indenfor den nævnte tidsfrist og du har mulighed for at melde dig ud, hvis du ikke kan acceptere ændringerne, før ændringerne træder i kraft.
Ikke-væsentlige ændringer og ændringer til din fordel kan gennemføres uden varsel.

Du kan melde dig ud af POMPdeLUX Loyalty på "Min side" under "Afmeld POMPdeLUX Loyalty" på POMPdeLUX.com/da-dk/. Du mister alle dine optjente point, hvis du melder dig ud, ligesom du mister retten til medlemsfordele og andre rabatter, som er inkluderet i POMPdeLUX Loyalty.
Misbruges medlemskabet af POMPdeLUX Loyalty forbeholder vi os ret til at ekskludere og dermed også, at inddrage dine optjente point og personlige tilbud.

POLITIK FOR BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER

Du kan læse mere om persondatapolitik, hvor vi beskriver, hvordan vi behandler personoplysninger, lovgivning mm.